Cirkeltræning - Mænd og Kvinder (Forår 2024)

Antal tilmeldte: 6/20 Alder: 12-99 Pris: 400,00 DKK
01/01/2024 - 30/06/2024 Hallen Mandag 19:00-20:15Torsdag 19:00-20:15
Instruktør: Rikke Kristensen Mette Bundgaard
Beskrivelse
Cirkeltræning er for dig som gerne vil i "bedre" form, smide lidt kilo eller som bare gerne vil svede lidt sammen med andre. Til Cirkeltræning trænes der styrke og udholdenhed. Træningen er organiseret i en cirkelopstilling, der gennemføres flere gange med korte drikke pauser imellem runderne. Der er 45 sek. aktivitet og 15 sek. pause til at komme hen til næste øvelse. Trænerne bestræber sig på at gøre træningen varieret, med både alm. og svære variationer af hver øvelse. Det er cirkeltræning UDEN maskiner, vi bruger redskaber som er nemme at anskaffe sig der hjemme eller finde alternativer til, som håndvægte, elastikker, step bænke, sjippetov og din egen kropsvægt. Vores træning er især også inspiration til at kunne fortsætte træningen, når man går der hjemme og hvis nu en træning bliver aflyst eller der er ferie. Formålet med cirkeltræningen er at øget din styrke, kondition og ikke mindst en god efterforbrænding. Vi kommer igennem alle de store muskelgrupper! Alle kan være med, også med diverse skavanker - vi hjælper med at tilpasse træningen, så du kan gennemføre en træning uden at belaste de sårbare steder. Det er dog vigtigt at du ikke presser dig selv for hårdt, men mærker i kroppen hvor langt og hårdt du kan gå i træningen. Så kom frisk hver mandag og torsdag kl. 19-20 - Begge dage er med i prisen!!!  Medbring drikke dunk og evt. et lille håndklæde. Der er mulighed for at bade i hallen efter træningen.     Vi glæder os til at se dig  Med venlig hilsen Rikke & Mette

Motion og Trivsel (Sæson 2023)

Antal tilmeldte: 12/99 Alder: 60-99 Pris: 250,00 DKK
07/09/2023 - 29/05/2024 Hallen Torsdag 10:00-12:00
Instruktør: Kitta Pedersen
Beskrivelse

Vi lever op til vores navn. Vi henvender os til pensionister, efterlønnere og i øvrigt til alle, såvel hun- som hankøn, der har indset, at livet ikke nødvendigvis slutter, når man ikke længere er erhvervsaktiv.

 

Vi har jo alle kun den samme krop, hvortil der ganske vist kan fås reservedele, men det er da nok så rart og bedst, når de originale dele fungerer. Hører du til den store gruppe, der må erkende, at man nok har forsømt at passe på sin krop? – er du stiv i kroppen om morgenen? – er det svært at få strømper på? – eller ordne tånegle? – Er du indstillet på længst mulig at være selvhjulpen?

– Så er ”Motion og trivsel” aktiviteten for dig.

 

Hver torsdag fra kl. 10 – 12 i perioden 1. september til 31. maj tilbydes motion, hvor der startes med opvarmning, motionering og let gymnastik, hvor man ikke går længere, end man selv synes, man kan klare. Derefter skilles man til forskellige aktiviteter efter eget valg. Nogle fortsætter et kvarters tid med yderligere gymnastik, andre går i gang med tæppecurling, bowling, billard, petanque, badminton, hockey, kurvebold eller stokkegymnastik. Til sidst samles alle til fælles afslapningsøvelser og kædedans/fællesdans, hvorefter der er kaffebord med hyggesnak og sang.

 

I løbet af sæsonen arrangeres forskellige udflugter, og til sæsonafslutningen og til juleafslutningen er der fælles frokost.

 

Er du blevet interesseret og inspireret ved at læse ovennævnte?

Så mød op i Knabstruphallen torsdag

også hvis du bare vil se, om ”Motion og trivsel” er noget for dig.

Der kræves ikke stort udstyr. ”Slappetøj” og gymnastik- eller kondisko er nok.

 

BEMÆRK at betalingen som standard falder i 2 rater a 250,- . Rate 2 hæves automatisk d. 1/1-2024 såfremt man har betalt rate 1 med kredit kort. 

 

KIF forbeholder sig ret til ikke at oprette et hold, såfremt der ikke er tilmeldinger nok.

Krummerne (Sæson 2023)

Antal tilmeldte: 16/20 Alder: 3-5 Pris: 400,00 DKK
07/09/2023 - 28/03/2024 Hallen Torsdag 17:00-17:50
Instruktør: Tove Andersen
Beskrivelse

Hej alle seje drenge og piger.

På krummerne laver vi spændende redskabsbaner, laver sanglege, bruger småredskaber og laver rim og remser. Vi bruger en masse energi og har det bare sjovt. Hvis du synes det lyder spændende, så kom ud og se, om det er noget for dig. 

Kom i tøj, du kan bevære dig i. 

Hilsen Tove og Bente.

 

KIF forbeholder sig ret til ikke at oprette et hold, såfremt der ikke er tilmeldinger nok.

 

Strikke og hæklecafé (Sæson 2023)

Antal tilmeldte: 1/10 Alder: Alle aldre Pris: 0,00 DKK
02/10/2023 - 03/06/2024 Hallen Mandag 16:00-17:30
Beskrivelse

Vi er en strikke/hækleklub, kom som du er, med dit håndarbejde.

Vi snakker og griner, og hygger os.

Vi er forskellige i erfaring, hjælper gerne hinanden, både med noget konkret men også inspiration.

 

Vi sidder i café området i Knabstrup Hallen. 

Facebook side: https://www.facebook.com/groups/471374224378615

ART on skates - Hold 1 (Sæson 2023)

Antal tilmeldte: 10/10 Alder: Alle aldre Ratebetaling Rate 1 betales nu:
400,00 DKK
Rate 2 20-04-2024:
400,00 DKK
Rate 3 20-07-2024:
400,00 DKK
01/08/2023 - 09/07/2024 Hallen Onsdag 16:30-17:45 Træningstider: Søndag 09:00-10:15
Instruktør: Thomas Nørgaard Nadia Andersen Jannie Strøm Jeppesen Heidi Sofie Vognsen
Beskrivelse

Hold 1:  Er for dig der har lyst til at lærer at kører på Kunstrulleskøjter. Det er her man lære det helt grundlæggende,. På hold 1 arbejdes der med de grundlæggende teknikker og begynder at springe og sætte tingene sammen.  Ønsker du at komme til at løbe på rulleskøjter i klubben, skal du først hav været til 3. gratis prøvegange og en Træner/Løbersamtale. dernæst kan du efter aftale, indmelde dig på Hold 1.  Ved at kontakte Art on skates på Mail. formand@artonskates.com, kan der laves aftale om hvornår det er muligt at ligge de 3 prøvegange, eller blive opskrevet på ventelisten til holdet. TRÆNING: Hver onsdag fra 16.30-17.45 Træner: Nadia og Thomas  

ART on skates - Hold 2 (Sæson 2023)

Alder: 3-99 Ratebetaling Rate 1 betales nu:
600,00 DKK
Rate 2 20-04-2024:
600,00 DKK
Rate 3 20-07-2024:
600,00 DKK
01/08/2023 - 09/07/2024 Hallen Onsdag 19:30-21:00Søndag 10:30-13:30Fredag 18:00-21:00
Instruktør: Thomas Nørgaard Nadia Andersen Jannie Strøm Jeppesen Heidi Sofie Vognsen
Beskrivelse

Hold 2  Du er blevet bedre og har fået styr på diverse teknikker, på hold 2 vil teknikkerne blive finpudset og du vil lære nye sjove spring og kombinationer, så du bliver endnu skarpere til både træning og konkurrencer.   På hold 2 varmes der op uden rulleskøjter og teknikker bliver trænet uden rulleskøjter, før vi tager rulleskøjterne på og træner videre.  Du kan læse mere om holdet på ART on skates – Kunstrulleskøjteløb KIF forbeholder sig ret til ikke at oprette et hold, såfremt der ikke er tilmeldinger nok.

ART on skates - MIX

Antal tilmeldte: 7/10 Alder: Alle aldre Ratebetaling Rate 1 betales nu:
400,00 DKK
Rate 2 20-04-2024:
400,00 DKK
Rate 3 20-07-2024:
400,00 DKK
01/07/2023 - 28/07/2030 Hallen Onsdag 18:00-19:15Søndag 09:00-10:15
Instruktør: Thomas Nørgaard Nadia Andersen Jannie Strøm Jeppesen Heidi Sofie Vognsen
Beskrivelse

Dette hold er for dem der er klar til at træne mere intensivt, men stadig opnå læring og udvikling via leg, baner og udtrykstræning. Er man blevet rykket op på Mix-holdet er det muligt at stille op til konkurencer.    Trænerne: Thomas og Nadia 

Ungdomsklub (Sæson 2023)

Antal tilmeldte: 38/40 Alder: 5-12 Ratebetaling Rate 1 betales nu:
50,00 DKK
Rate 2 01-04-2024:
50,00 DKK
Rate 3 01-05-2024:
50,00 DKK
07/09/2023 - 27/06/2024 Ungdomsklub (kælder) Torsdag 16:00-19:30
Instruktør: Martin Jensen Majken Jensen
Beskrivelse

I Knabstrup Ungdomsklub (KUK) har vi masser af aktiviteter for børn i 0 til 6 klasse trin.

  • Brætspil.
  • Poolbord, 
  • Bordtennis
  • Playstation og Xbox
  • Krea
  • Bøger og blade
  • Boldspil

Vi har også en kæmpe Lego by og i år udvider vi endnu engang med mange nye sæt, så vi får god brug for flittige børn til at samle dem og ikke mindst lege med dem. 

Som en del af prisen får alle børn aftensmad. 

 

KIF forbeholder sig ret til ikke at oprette et hold, såfremt der ikke er tilmeldinger nok.

Billard (Sæson 2023)

Antal tilmeldte: 0/6 Alder: 50-99 Pris: 150,00 DKK
01/09/2023 - 25/05/2024 Hallen Torsdag 10:00-12:00
Instruktør: Øjvind Agerbo
Beskrivelse

Dette hold hører sammen med Motion og trivsel.

Dette er et tilbud for medllemmer af motion og trivsel som ikke modtager undervisning men som istedet spiller billiard. Der er kaffe med i prisen.

RC - Fjernstyrede biler (April 2023 -> April 2024)

Antal tilmeldte: 9/99 Alder: Alle aldre Pris: 300,00 DKK
01/04/2023 - 01/04/2024 RC on-road bane Tirsdag 16:00-22:00
Instruktør: Ole Hansen
Beskrivelse

Kunne du tænke dig at mærke suset når din racerbil bil hviner gennem svinget og drøner ned af langsiden på vores super lækrere racerbaner, alt mens du står sikkert og har kontrol over din racer. Ja så er du kommet det helt rigtige sted hen. Knabstrup RC Center kan vi tilbyde dig et medlemskab, et kammeratskab og et fællesskab som du vil blive rigtig glad for.  Om vinteren har vi klubdag om torsdagen fra kl. 16.00 til 22.00 i kælderen i Knabstrup Hallen, her køre vi med digital Scalextric racerbane. Der er også mulighed for at køre med fjernstyrede biler i hallen. Om sommeren har vi klubdag om tirsdagen fra kl. 16.00 til 22.00 på vores baneanlæg bag Knabstrup Hallen, hvor vi køre race med fjernstyrede biler i alle former og klasser.  Der er naturligvis fri adgang for medlemmer på banerne hele ugen.   KIF forbeholder sig ret til ikke at oprette et hold, såfremt der ikke er tilmeldinger nok.